Idag genstarter jeg min gule karriere. Interessant bliver det igen at få udfordret mit ellers så veludviklede service-gen og mærke visheden om at den harme man føler er fuldt ud berettiget. Det er ikke mange steder man ellers kan få lov til det. Jeg ser det som en form for privilegium at kunne tage sig tid i sit liv til at opleve verden som den ser ud for en kassedame. I dette tilfælde er det dog vigtigt at tage sine forbehold, huske den konstante ironiske distance der gør én usårlig. Ellers er det ikke muligt at forstå, tror jeg.
Eftersom dette job denne gang ikke skal udgøre hele min indkomst, forventer jeg det bliver en del nemmere ikke at lade sit “private humør” påvirke af evt. (eller garanterede) pelsdamer.
Men som altid når man arbejder med direkte kontakt mennesker imellem er der uvished om hvordan det hele kommer til at gå.
Så jeg er spændt
