reality’s breathing down your neck

det er SVÆRT at være kunde. I al fald når man forsøger at være den mest eksemplariske, den mest unikke der for alvor søger at ændre kassedamens dag. I egoets desperation efter at blive husket som en helgen omdannes mange tanker om ophøjet nåde og idealisme til at være en form for hysterisk anfald. For det er svært at være glad når man ikke er det. således hænder det for selv den mest inkarnerede “verdens bedste kunde”, at man i stedet for at virke glad, høflig og andet slik, bliver til en-af-dem-der-virker-som-om-de-har-ondt-af-kassedamen. -Hvilket er en af de mest fatale fejltagelser man kan begå overfor snart sagt alle. Ingen vil have medlidenhed, hvis ikke de har bedt om det. Og INGEN vil have medlidenhed hvis de har bedt om det. Idag var jeg i Irma og kassemanden var meget nydelig. Meget, meget, meget nydelig. Og jeg skulle have rødvin og var ikke spor nydelig. Og jeg prøvede virkelig. uden at prøve for meget. For det er jo Irma, og de må forvente at deres kunder forventer en vis standard. I al fald resulterede det i, at jeg med påklistret smil og charme blev ekspederet og havde en virkelig dårligt smag i munden bagefter.

for selv kassedame ved når du faker the happy happy client

Published in: on oktober 6, 2009 at 9:27 pm  Skriv en kommentar  
Tags: ,
Follow

Get every new post delivered to your Inbox.